Aircondition service

DKK 300,00

Aircondition service

Varekategori:

Beskrivelse

Aircondition service

Loading...

Aircondition anlæg ( klimaanlæg ) eller blot aircon i bilen lever ofte en noget tilbagetrukket tilværelse, og bilens bruger bliver først opmærksom på behovet for service og / eller reparation når det ikke længere har den effekt som hun / han med rette kan forvente.

Bilens aircondition anlæg skal, som alle bilens andre systemer, vedligeholdes – men air-con anlægget ( klimaanlægget ) får ofte først opmærksomhed når det ikke længere fungerer korrekt. Denne manglende funktion opdager bilejeren først ved sommerperiodens start – da funktionen ikke er så tydelig i vinterhalvåret.

Aircondition anlægget bruges med fordel i såvel efterår som vinter og forårstiden som hjælp til afdugning af bilens kabine, og derved også ruder – med aircondition anlægget i brug hele året sikres en tør luft idet luftens fugtighed afsættes på fordamperen og derefter løber vandet ud under bilen.

En årlig funktionskontrol af aircondition anlægget + nogle få service / kontrolpunkter i kombination med kabinerens og udskiftning af kabinefilter ( det som ofte kaldes “pollenfilter” ) sikrer dig både at anlægget fungerer korrekt – det sikrer dig også frisk luft i kabinen ( kabine rens dræber de bakterier som uundgåeligt vil leve på fordamperens overflade pga. den lave temperatur ).

Dette MINI – service for aircondition ( klimaanlæg ) har vi prissat så lavt som kr. 300,00 incl. moms + kabinefilter ( en typisk pris for kabinefilter ( filtertypen med aktivt kul ) er ca. kr. 220,00 for VW Golf ) – altså sammenlagt en yderst beskeden pris for en faglig kontrol af din bils air-con anlæg med nødvendig service.

Viser det sig at aircondition anlægget ikke har den ønskede effekt – eller måske helt ingen, udføres der ingen kabinerens og udskiftning af kabinefilter ( det ville jo være uden værdi for dig, såfremt du ikke ønsker anlægget repareret ) – i stedet foretages en trykprøvning af anlægget med en prøvegas, hvor utætheder kan søges med specielt udstyr.

Efterfølgende vil vi være i stand til at afgive en pris for reparation af aircondition anlægget eller klimaanlægget. Er der tale om elektroniske fejl, råder vi over “et par håndfulde” testere som kan kommunikere med de elektroniske styreenheder som styrer klimaet i din bil.